Lamin aka. Lams er en af rapscenens mest innovative og fremadstormende navne. Den 26-årige rapper har trods sin relativt korte tilstedeværelse i spotlightet, vist sig, at være en unik artist med en særlig kreativ udfoldelse, i et figurativt tekstunivers.
Efter en veloverstået udsolgt Royal Arena og fælles-festival-sommer med sin barndomsven Artigeardit og blot et enkelt soloshow i solo-regi, som bestod i at åbne Roskilde Festival på den legendariske ’Orange Scene’, så er Lamin klar til at overtage i festivalscenerne i 2026.
Før sommeren for alvor starter, spiller Lamin sine største shows i eget navn, hvor han indtager Forum i København og ACC i Aarhus i februar 2025.
Lamin er lige nu aktuel med sit 4. soloalbum ”SkyLL”, som på de første 24 timer streamede mere end 1,6 millioner gange. ’SkyLL’ er resultatet af to års intensivt arbejde, og markerer en fordybelse i hiphop-genren, samtidig med at Lamin fortsætter med at udforske nye lyduniverser. Albummet tager lytteren med på en personlig rejse – med alt hvad det indebærer af glæder og udfordringer. Med sin evne til at fange både lys og mørke i sine tekster og lyd, er Lamin klar til at sætte nye standarder inden for dansk hiphop.
Albummet byder på gæsteoptrædener fra nogle af landets mest prominente kunstnere. Samarbejder som understøtter Lamins vision om at skabe et sonisk univers, der både hylder den klassiske hiphop-lyd og samtidig skubber grænserne for, hvad genren kan rumme.
Foruden de store koncerter og musik, har Lamin med sine velskrevne raptekster vundet flere store musikpriser, som bl.a. består af ’Årets Nye Navn’ ved DMA ’2022 samt ’P3 Talentet’ ved P3 Guld 2022 og blot to år efter vandt han i 2024 ’P3 Prisen’ ved dette års P3 Guld.
Lamin er fuld af integritet og rejsen mod toppen fortsætter ufortrødent og lægger en ny og skarp agenda for morgendagens hiphopscene.