Campingreglement

Ansvar

Camping er på eget ansvar. Festivalen påtager sig intet ansvar for tyveri og hærværk. Kun gæster med både gyldigt festivalarmbånd, samt campingarmbånd, har
adgang til campingområdet.

Parkering

Campinggæsternes biler skal parkeres på parkeringspladserne udenfor selve campingområdet. Der kan parkeres på Sofiendalskolens parkeringsplads.

Overnatning i autocampere

Det er tilladt at anvende autocampere til overnatning, men disse kræver campingvogns-reservation. Når autocampere er kørt ind gælder den som en
campingvogn. Kører man i autocampere under festivalen er man tjekket ud, og dermed bliver campingbilletten ugyldig.

Pavilloner

Opsætning af pavilloner er tilladt, men tæller som en teltenhed, og skal derfor have en pladsreservation.

Husdyr

Hunde, katte etc. må ikke medbringes på festivalens campingområder.

Affald

Benyt affaldsstativerne eller affaldscontainerne for at mindske brandfaren. Det forventes, at campingpladsen forlades som var det din egen baghave – altså
ryddes der op efter en selv.

Aldersgrænse

Der henstilles til, at børn under 16 år ikke ligger alene på campingområdet.

Telte

Telte kan stå side om side i de markerede kvadrater. Opstilles telte uden for det markerede område, fjernes teltet uden advarsel. Spørg hvis du er i tvivl. Disse
brandregler er for alles sikkerhed.

Grill og ild

Det er tilladt at bruge kul- eller gasgril på det anviste grillområde, såfremt det foregår på forsvarlig vis under åben himmel og med god afstand til telte og
campingvogne.
Vær opmærksom på, at myndighedernes afbrændingsforbud også vil gælde på campingpladsen. Hvis forbuddet træder i kraft er grill ikke tilladt.

Afstande campingvogne

ALLE enheder skal have 3 meter til alle andre enheder.
Som hovedregel skal der holdes 1.5 meter til skel. (2 x 1.5 = 3 meter), og gerne mere, hvis der er plads.

Strøm

Kabler, der skal tilsluttes festivalens elinstallation, skal være godkendt gummikabel.
Det anbefales at medbringe kabel til alm. stikprop m. jord (evt. adapter).

Nattero

Nattero mellem kl. 02 og 08. Det er ikke tilladt at spille musik via forstærker, benytte instrumenter eller udvise anden støjende opførsel som er til gene for
andre.
Haslev Festdage forbeholder sig retten til, at bortvise campinggæster fra området ved overtrædelse.
Ved overtrædelse af campingreglement for Haslev Festdage, forbeholdes retten til at bortvise gæsten/erne fra campingområdet.

Gasinstallation

Har din campingvogn F-gas installation, skal gasreglementet afsnit B-3 efterleves. Vi forbeholder os retten til at bortvise campingvognen fra pladsen, hvis der
ikke kan fremvises en gyldig gasattest ved forespørgsel fra servicepersonalet.
Husk, at du maksimalt må have en flaske af 11 kg, hvoraf den skal være i brug. Dette gælder for vogn og fortelt.
Forefindes der ikke gasflasker i vognen, og er regulatoren taget af, efterlever du også gasreglementet.

Pladsen

Campingpladsen har åben fra torsdag d. 11.6.2020 kl. 14.00 til søndag d. 14.6.2020 kl. 12.00.
Der vil være toiletter og bad på pladsen.

Ankomst

Ved ankomst skal man holde på p-pladsen, og henvende sig i tjek-ind ved selve campingpladsen.